Lidt om Møsen

UPDATE! Vi har desværre mistet vores dejlige Møsen! Den 8. juni 2012 tog vi hende til dyrlæge, fordi vi ikke syntes, at hun spiste, som hun plejede - ellers var hun, som hun plejede at være (glad, kælen, bestemmende, vågen osv.) Dyrlægen konstaterede, at hendes nyrer ikke fungerede, som de skulle, så hun fik antibiotika og kvalmestillende medicin, som skulle få hende igang med at spise igen. Desværre viste det sig, at det ikke blot var en infektion i nyrerne, men derimod nyresvigt! Efter dyrlægen og vi havde kæmpet for at få hende på ret køl igen, viste hun os den 28. juni, at hun havde fået nok. Vi måtte desværre tage den sidste tur til dyrlægen med hende, og hun døde i mine arme - 13 år og 1 måned gammel.

Vi har efterfølgende lært, at det er normalt, at kattenes nyrefunktion gradvist forringes fra de er omkring 11 år, så vi vil helt klart anbefale alle at give deres katte et foder, der tager hensyn til dette, når kattene når op i alderen!

Læs herunder, hvordan vores liv har været med Møsen igennem de sidste mange år. Hun var virkelig speciel, og vi vil savne vores "Soulmate-cat" resten af vores liv! Hun var virkelig fantastisk og helt klart en ener!

"Seraya's Delight", Carmen, Duchess, Tøsen, Møsen......... Ja, Møsen har heddet meget i løbet af sit liv - kært barn har mange navne Hvordan kan det være, at hun har heddet så meget? Det kan du læse her.

Historien om Møsen tager sin begyndelse den 28. maj 1999. Det var nemlig præcis den dag, hun blev født i Grenå. Opdrættet, som "lavede" hende, hed "Seraya", og de valgte at kalde hende "Seraya's Delight" i hendes stambog. Det var det første navn! Nå, men den 28. maj 1999 var der absolut ingen planer om, at "Seraya's Delight" skulle til Aalborg og bo. Nærmest tværtimod, for hun var blevet solgt til en ung fyr, som boede i en lejlighed i København! Så da hun var 12 uger gammel, blev hun hentet af sin nye ejer. Han "døbte" hende "Carmen". Det var det andet navn ;o) Nu kunne alt have været godt, men sådan gik det ikke; manden, der købte hende, var under uddannelse, og derudover havde han fritidsjob, så han var væk en stor del af dagen. "Carmen", som aldrig havde været alene før, fortalte højlydt, at hun gerne ville have opmærksomhed, når hendes nye ejer kom hjem, men så skulle han lave lektier. Så det endte med, at han ikke kunne holde hendes mjau'en ud, så hun blev lukket ind i det ene rum, når han sad og lavede lektier i det andet. Situationen blev uudholdelig, så den endte med, at han træf den beslutning, at "Carmen" skulle omplaceres. Vi kender hans mor, og igennem hende blev "Carmen" videreformidlet til os!

Den 10. november 1999 blev "Carmen" sat på et SAS-fly fra København til Aalborg, og Claus og jeg stod klar til at hente vores nye familiemedlem i lufthavnen. Hun var på det tidspunkt kun 5½ måned, så hun var stadig kun en halvstor killing, men den lyd, hun kunne sige, var ikke kun "halvstor" - hold-da-op! Hun græd meget, meget højt, så vi kunne høre hende, lige så snart lugen til flyets lastrum blev åbnet. Vi fik vores larmende kat udleveret og kørte hjem - stadig med en grædende kat. Stakkels hende - hun var selvfølgelig enormt stresset! Men vi havde gjort alting klar til hende derhjemme, og så brugte hun den første halve time til undersøge sin nye residens - og så faldt hun til! Det var helt utroligt, at det gik så hurtigt, men det gjorde det. Efter den første time var det fuldstændig som om, at Møsen altid havde været her! Eller altså......... på det tidspunkt hed hun jo ikke Møsen! Vi havde nemlig Disneys tegnefilm "Aristocats", og vi syntes helt bestemt, at Møsen lignede "Duchess" fra den film på en prik - så vi døbte hende naturligvis Duchess

Da vi fik Møsen, havde vi i forvejen en huskat, Simba. En lækker lille dreng, som gik rigtig godt i spænd med Møsen - de blev supergode venner, men desværre varede lykken ikke så længe, for i april 2000 blev Simba kørt ned. Det var rigtig, rigtig trist, men vi var enige om, at Møsen ikke skulle være alene, så vi købte en "brugt" kat mere. Det var en Maine Coon han på 2 år, som vi døbte Tøf (På stamtavlen hed han "Exotic's Nature Cat.) Han var en lækker, lækker kat, som Møsen blev gode venner med med det samme. (Du kan se billeder af Tøf, hvis du går ind under billeder og klikker på "Himmelkatten Tøf"). På det tidspunkt begyndte vi at kalde "Duchess" for Tøsen istedet for. Navnet Tøsen kom sådan lidt af sig selv, for det er noget nemmere at udtale, når man kalder. Prøv selv! Hvorimod Duchess ikke er så nemt, fordi trykket ligger på 2. stavelse.

I sommeren 2001 valgte vi at åbne vores hjem for en kat mere. Det var denne gang en Hellig Birma, som hed Reika. Hun var en utrolig sød kat, og hun trivedes rigtig godt med Tøf, som lærte hende at jage, vaskede hende, sov med hende og meget, meget mere. Møsen og Reika derimod blev aldrig RIGTIGT gode venner. De accepterede hinanden, men det virkede som om, at al kommunikation foregik via Tøf - det var i hvert fald ham, der var "bindeleddet", og indimellem skændtes Reika og Møsen, så Tøf måtte skille dem. Men som tiden gik, gik det heldigvis bedre og bedre. Desværre skete der det, at vi i starten af 2005 måtte sige farvel til Tøf. Han var kun 7 år gammel, men han havde fået kræft i kæben, slidgigt i ryggen og hofteledsdysplasi i venstre hofte. Det var utroligt hårdt at skulle tage afsked, men det var det eneste rigtige at gøre for Tøf, for han skulle ikke lide unødigt, bare fordi vi ikke ville give slip! Og så var der kun "tøserne" tilbage. På det tidspunkt var vi begyndt at kalde "Tøsen" for "Møsen", og jeg kan ikke forklare hvorfor. Det blev bare sådan - måske fordi det er nemmere at sige et langt "Mmmmmm", inden man siger "øsen"? Nej, jeg kan ikke forklare det, men hun er blevet kaldt det siden, og nu kommer hun ikke til at skifte navn mere

Nå, tilbage til Reika og Møsen! Ja, nu var der desværre "kun" de to tilbage, og i stedet for at blive tættere knyttede til hinanden, efter Tøf var faldet væk, kom de længere og længere fra hinanden! De manglede simpelthen deres "buffer", så de skændtes mere og mere. Det måtte vi naturligvis gøre noget ved, så vi aftalte med min søster, at hun skulle have Reika. Så vi afleverede Reika på Ærø, og var derefter enige om, at vi ikke skulle have flere katte foreløbigt. Men det var Møsen slet ikke enig i! Dårlig opmærksom i stedet for inge opmærksomhed er åbenbart også bedre i katteverdenen, så da Reika var flyttet hjemmefra, blev Møsen meget, meget ked af det. Hun ledte og ledte og kaldte og kaldte, og det blev hun ved med! Så vi blev enige om, at vi ville finde en veninde til Møsen, men denne gang skulle det være en af samme race som Møsen - altså en balineser. Og den balineser-veninde blev Salsa, som flyttede ind den 9. september 2005. Men hende kan du læse mere om under hendes billede

Møsen er en meget speciel kat Hun er utroligt sød, og der er ikke skabt aggression i hende. Til gengæld er hun en dame med egne holdninger F.eks. er hun MEGET bestemt, når hun vil have kæl, og hun tager ikke et nej seriøst. Så hun hopper op og lægger sig, uanset hvordan det passer, eller hvad man sidder med. Møsen giver også knusere - det foregår ved, at hun hopper op, sætter en forpote på hver skulder og slikker personen på panden - det er da supersødt, ikke? Og så ligger hun i arm! Den er sikker HVER aften - Møsen kommer ind i soveværelset, hendes "Mor" skal derefter lægge sig på højre side (og ja, det SKAL være højre!) og bøje højre arm. Derefter lægger Møsen sig i "hullet", så hun har armen omkring sig - og så sover hun

Og så er Møsen en kat, der snakker! Vi kan til hver en tid starte en "samtale" med hende - vi skal bare sige noget til hende, mens vi kigger på hende. Når vi har øjenkontakt, "svarer" Møsen! Men hun nøjes ikke med at "snakke" i almindeligt toneleje, for når hun ser den første person på højkant om morgenen, starter hun sirenen. Hun "råber" enormt højt, lige indtil vi har overgivet os og givet hende en skål vådkost

Også vores børn er helt vilde med Møsen. Thea er 2½ år yngre end Møsen, så hun har aldrig haft et liv uden Møsen. Og Thea siger, at Møsen er den bedste til at trøste, for hvis Thea græder, kommer Møsen ind til hende på værelset, sætter sig hos hende, og "kysser" hende på panden Og om morgenen kommer både Møsen og Salsa ind til Thea, når vækkeuret har ringet.

Både Helena og Jakob er voksne, og begge er flyttet hjemmefra, men for dem er Møsen også noget helt specielt Og selvom Helena i dag har 5 katte selv, kommer hun tit forbi for at kramme Møsen.

Så Møsen ER en meget speciel og sød og dejlig og højtelsket kat, som hele familien - både hjemme- og udeboende - ikke kan undvære. Vi håber, at Møsen bliver meget, meget gammel