Fakta om Eurasieren
Oprindelsesland: Tyskland
Kategori: Selskabshund
Størrelse: Middel
Skulderhøjde: Hanner 52-60 cm – tæver 48-56 cm
Vægt: Hanner 23-32 kg – tæver 18-26 kg
Farve: Alle farver er godkendt, undtaget hvid, hvidbroget og leverfarvet. Nogle har maske
Forventet levetid: 11-13 år


Helhedsindtryk
Mellemstor spidshund med strit-ører. Den har halvlang pels, hvor man stadig kan fornemme kroppens proportioner. Knoglebygningen er middelkraftig. Halen bæres over ryggen liggende fremad.

Oprindelse
Eurasieren er en forholdsvis ny hunderace, som blev skabt i starten af 1960’erne i Tyskland af en mand ved navn Julius Wipfels. Denne Julius havde en idé om, at han godt kunne tænke sig en familiehund, som skulle have en polarhunds udseende, og derfor blandede han den ældste europæiske spidshunderace, Wulfspitz (Keeshund) med den ældste asiatiske spidshunderace, Chow Chow. Denne blanding blev kaldt ”Wolfchow”. Men på grund af Chow Chow’ens lidt reserverede sind blev denne race ikke det, Julius Wipfels forventede af en familiehund, og derfor blev der også blandet spidshunderacen Samojed ind. Og dermed var racen Eurasier skabt.
Eurasieren blev godkendt som selvstændig race i 1973, og den første Eurasier kom til Danmark i 1982.

Temperament
Der er ingen tvivl om, at Julius Wipfels fik det, han ønskede – en familiehund! Eurasieren har et fantastisk temperament og elsker sin familie over alt andet. Den har det også allerbedst, når hele dens ”flok” er samlet. Også hustandens øvrige dyr trives den fint med. Til gengæld kan den være forbeholden overfor fremmede, og den bestemmer selv, hvem den vil klappes af. Vi oplever med vores Eurasier, at nogle få fremmede kan få lov at røre hende med det samme, men for det meste skal hun lige se folk an.

Eurasieren er en intelligent hunderace, og den er lærenem. Den har brug for at bruge sin hjerne til opgaveløsning. Men den er også selvstændigt tænkende, og den skal kunne se det sjove i opgaverne – ellers lader den bare være. Så det er ikke en hund, der gider apportere en pind mange gange. Du kan være heldig, at hunden gider hente pinden 1. og måske også 2. gang. Derefter sætter den sig ned og kigger på dig, som om den tænker: ”Du har selv kastet den, så nu må du altså selv hente den!”

En Eurasier, som bliver behandlet ordentligt, vil kunne betegnes som: kærlig og stærkt knyttet til sin familie, rolig, selvbevidst, stolt, selvstændig, egensindig (hvilket har fået nogle til at kalde den ”katteagtig”), lærenem, ikke-aggressiv, høj irritationstærskel, opmærksom og vagtsom uden at være meget gøende.

Alle disse egenskaber kan vi genkende i vores Eurasier. Hun trives fint med vores øvrige dyr (kanin og papegøjer). Hun elsker familien højt. Hun er selvbevidst, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når vi er ude at gå tur, og hun beslutter, hvilken vej hun gerne vil. Så sætter hun sig ned med næsen i den retning, hun vil, og så venter hun på, at vi går med. Det kan kræve lidt overtalelse at få hende med i en anden retning

Egensindig? Jo!

Et eksempel er, at hun hoppede op i sengen lørdag morgen, vækkede sin ”far” og med sit kropssprog fik fortalt ham, at hun skulle ud. Han stiger ud af sengen og tager tøj på, og imens lægger hun sig i hans seng ved siden af sin ”mor”. Da han så er klar til at gå ud, vil hun ikke med. Det ender med, at han tager ud og køber ind, og hunden? Nej, hun skulle ikke tisse – hun skulle bare have sengen. Og hun og ”moren” stod først sent op den dag Hun forsøgte samme trick dagen efter, men da hoppede ”faren” altså ikke på den

Lærenem er hun bestemt også, og hun kan rigtig mange tricks – af de lidt mere specielle kan nævnes at hun går zigzag igennem mine ben, sidde pænt, hvor hun løfter forpoterne mens hun sidder på rumpen, ligge død på siden, give high-five etc. etc.

Hendes ikke-aggressive sind viser sig tydeligt i hundeskoven, for når hun møder andre hunde, som gør ad hende, går hun bare væk. Det eneste, der kan ’tænde’ hende, er hanhunde, som vil snuse for meget eller jumpe. Det finder hun sig ikke i, og det får de at vide. Hvis de forstår en fin hentydning (et irriteret bjæf!), er det fint, og de kan lege sammen. Men bliver de ved, får de højlydt skæld ud, og så gider hun ikke have mere med dem at gøre.

Hendes ikke-aggressive sind viser sig også hos dyrlægen, som hun helst undgår, efter hun fik en knæoperation i september 2013. Mens hun var indlagt, skulle de naturligvis gøre flere ubehagelige ting ved hende, og vi (hendes flok) var der ikke. Hun viste sin utilfredshed ved at skule til personalet, men ikke én gang løftede hun overlæben eller lignende.

Hun gør ikke, når det ringer på døren. Ja, faktisk er det ikke engang sikkert, at hun gider gå ud til døren, når der kommer nogen – det kommer an på, om hun er i gang med noget spændende eller ej

Træning
Som nævnt er Eurasieren utroligt lærenem, men som den egenrådige spidshund, den er, gider den ikke hård disciplin, dominans og ’tvang’.
Og mange ensformige gentagelser gider den heller ikke. Det giver lidt udfordringer til træneren, men med positiv forstærkning kommer man rigtigt langt. Træningsmetoden, som bygger på positiv forstærkning, går kort sagt ud på, at man belønner ønsket adfærd og ignorerer uønsket adfærd (du kan læse mere om metoden under punktet om papegøjerne). Det er en metode, som også bygger på, at man samarbejder, og min erfaring er, at det er vejen frem med en spidshund.

En Eurasier er populært sagt en hund, man taler MED – ikke TIL

I øvrigt er en Eurasier en hund, som ikke kan bestikkes, så den gør altså ikke hvad som helst for en godbid. Men er godbidden efter Eurasieren smag, og kan den se idéen med træningen, så er Eurasieren en rigtig skøn samarbejdspartner

Motion
En Eurasier er ikke en hund, som kræver en masse motion. Men det er ikke ensbetydende med, at den ikke skal ud at gå, for den har et stort behov for at blive stimuleret. Det vil sige, at den skal ud og læse en masse ’aviser’
Men den har ikke behov for at skulle løbe en masse kilometer hver dag.
Og selvom den ligner en slædehund, så er den det ikke! Dens knoglebygning er ikke skabt til at trække en slæde.

Pasning
Vi bliver ofte spurgt, om ikke Eurasieren kræver meget pelspleje, men det er ikke vores erfaring. Når Fiona ikke fælder, bliver hun børstet ca. hver anden uge.
Men når hun fælder, er det naturligvis oftere. Uden for fældeperioderne oplever vi slet ikke, at hendes pels filtrer, men der kan opstå små filtknuder specielt bag ørerne, mens hun fælder, hvis vi ikke er grundige nok med børsten. Fældeperioder er der 2 af hvert år.

Når vi har været ude i vådt vejr, så Fiona er godt mudret til, bliver hun tørret med et håndklæde, når vi kommer hjem. Når hun så er blevet ordentlig tør, drysser det indtørrede mudder af hende, og man kan derefter slet ikke se, at hun har været beskidt.

Som nævnt i indledningen, blev Eurasieren skabt på baggrund af et ønske om at få en familiehund med en polarhunds udseende. Og det med polarhunden er ikke kun ”for sjov”. Eurasierens pels ER en polarhunds, og Eurasieren elsker kulde. Vores Fiona synes, at det er fantastisk at ligge ude på trappen om vinteren, når det er rigtigt koldt. Sne og kulde er lige noget for hende.

Fodring
Vi skal ikke her fremhæve nogle fodermærker frem for andre. Vi vil blot nævne, at Eurasieren har ry for at være kræsen, og nogle Eurasier-ejere oplever at skulle igennem flere forskellige fodermærker, før de finder noget, deres hund kan lide.
Dette har vi også været igennem med vores Eurasier. Hun spiste helt normalt og nærmest hvad som helst, indtil hun kom i sin første løbetid som 8 måneder gammel. Derefter blev hun særdeles selektiv med både mad og godbidder.

Vi har derfor prøvet ret mange forskellige mærker, og den største succes har vi oplevet med BARF, som vi nu fodrer med. Hun er stadig selektiv med sin mad, og hun bestemmer fuldstændig selv, hvor meget hun gider spise. Og nogle dage springer hun fuldstændigt over.

I øvrigt er Eurasieren en race, som ikke savler