Soldat, vores soldater ara

Familien har fået en soldater ara! Ja, det var egentlig ikke planen, for vi regnede faktisk med, at vi havde de to papegøjer, som vi skulle have - og ikke flere. Men der blev lavet om i "planerne", og det er vi enormt taknemmelige over, for hold-da-op hvor er han en dejlig gøje!

Der skete det, at Jytte var i København i april 2010 for at besøge en veninde, Sanne. Sanne havde på tidspunkt 14 tamme papegøjer i sit hjem, hvoraf Soldat var en af dem. Og det havde faktisk heller ikke været Sannes plan at skulle have Soldat boende.

Det specielle ved Soldat er, at han ikke kan flyve, fordi han har haft betændelse i sin højre vinge, da han var en lille unge og stadig boede hos opdrætteren. Soldat kom i behandling, men desværre havde vingen taget uoprettelig skade, og han kan ikke strække den helt ud - derfor kommer han aldrig til at kunne flyve :o( Opdrætteren havde solgt Soldat og hans to kuldsøskende til en mand, som Sanne besøgte, og han spurgte hende, om hun ikke skulle have Soldat med hjem - han kunne nemlig ikke bruges til avl.

Så Sanne tog Soldat med hjem. På det tidspunkt lignede Soldat noget, der var løgn. Han manglede alle halefjer, fordi han havde siddet sammen med en anden ara, som havde "hjulpet" ham med at ordne fjer. Det gik fint hos Sanne, og Soldat blev integreret i Sannes gøje-flok. Men Sanne mente, at han ville kunne få det bedre i en mindre flok, og derfor spurgte hun mig, om vi ville have ham. Den beslutning kunne jeg ikke træffe alene, da papegøjer (ja, alle selskabsdyr!) i mine øjne er et "familie-projekt", så hele familien var på besøg i juli, og det korte af det lange blev, at Sanne og hendes skønne børn startede bilen og kørte til Aalborg for at aflevere Soldat til os den 10. september 2010.

Da Soldat flyttede hjem til os, kunne ALLE gå til ham. Hvem som helst kunne stikke armen frem, og så trådte Soldat op. På det tidspunkt arbejdede Claus hjemme, så Claus byggede en stander til Soldat, og så kom Soldat tit med på kontoret i dagtimerne. Jeg regnede derfor med, at Soldat hurtigt ville blive Claus' fugl, men pludselig - efter en måneds tid - vendte bøtten. Fra den ene dag til den anden ville Soldat ikke ud af buret, når Claus ville hente ham - Soldat havde valgt mig som sin "partner", og derefter kunne INGEN udover mig tage ham.

Idag er Soldat heldigvis blevet lidt mere tolerant igen, så Claus kan igen tage ham ud af buret, men han kan ikke nusse med Soldat. Det er kun "Mor", der må det! Soldat og jeg er kommet tættere og tættere på hinanden, og nu har vi så meget tillid til hinanden, at Soldat nuldrer mine øreflipper og "ordner" mine øjenbryn og -vipper med sit næb. Vi er også rigtig gode til at træne, og Soldat synes, det er fedt, så der er gang i flere forskellige øvelser.