Takoda, vores solparakit
(Navnet "Takoda" er Sioux indiansk og betyder: "Ven med alle")
Maria Metzger i Sjørring har 2 par ynglende solparakitter - det ene par (Sunny & Nova) havde lagt befrugtede æg, mens det andet par (Solveig & Solfrans, som du kan se et billede af under "Fakta om solparakitter") desværre kun havde ubefrugtede æg i kassen denne gang. Maria traf den beslutning at flytte det ældste æg fra Sunny & Nova's kasse over til Solveig & Solfrans, som accepterede ægget. Den 23. januar 2006 klækkede dette æg, og denne lille adopterede unge blev senere vores skønne Takoda.

Dette billede af Takoda er taget af Maria Metzger den 3. februar 2006, så her er han altså kun 11 dage gammel. Man kan ikke her se, hvor smuk han rent faktisk bliver, men jeg synes alligevel, at han er dejlig!


Den 24. februar tog Maria de i alt 3 solparakitunger fra forældrene for at håndopmade dem, men Maria er en seriøs opdrætter, som ikke kun tænker på, at ungerne skal håndopmades. Det er lige så vigtigt, at de bliver velsocialiserede og vant til mange mennesker, for at de kan blive glade og harmoniske fugle. Jeg kender Maria fra Maria's papegøjeforum, og jeg har fulgt ungerne fra æggene blev lagt, så jeg ville da gerne "hjælpe" med ungernes socialisering ved at komme på en lille barselsvisit Så den 10. marts 2006 drog jeg afsted til Sjørring for at besøge Maria, drikke lidt kaffe, hyggesnakke og kigge på blandt andet solparakit-babyer (Maria havde også spurvepapegøjer til håndopmadning).

Jeg havde før besøget ingen tanker om at skulle have en selv, for jeg var i fuld gang med at gøre Kiki tam (det kan du læse mere om, hvis du klikker på menupunktet "Vores brilleamazone"). Men da jeg sad med Takoda og hans bror (Ashkii) og søster (Taipa), var jeg solgt. Der var ingen tvivl om, at jeg havde tabt mit hjerte til Takoda


Vi fik Takoda med hjem i april, og han var lige præcis så elskelig, som du kan læse om under "Fakta om solparakitter" - han var nysgerrig, legesyg, modig, venlig, kærlig og utrolig kælen, og vi nød livet med vores 2 dejlige fugle, som også blev rigtig gode venner.

Og sådan kunne det have fortsat! Men lykken varede desværre kun kort, for allerede da Takoda var omkring 8-9 måneder, begyndte han at ændre personlighed. Han var stadig lige kærlig overfor mig (Jytte), men hvor han før havde været venlig overfor vores gæster, begyndte han nu at lave flyveangreb på dem.

Det var til at have med at gøre, hvis det "kun" var gæster, han behandlede sådan, for så kunne han bare være i buret, når gæsterne var på besøg. Men desværre gik det også ud over vores datter, Thea, hvilket var svært at have med at gøre, da hun jo af gode grunde var i huset en stor del af tiden.

Fra september/oktober gjorde jeg alt, hvad jeg kunne, for at vende denne kedelige udvikling. Jeg trænede og legede med ham, satte ham i bur, når han angreb, ignorerede uønsket adfærd og roste ønsket adfærd. Og vi byggede en stor voliere, så han (og Kiki) kunne komme ud og få frisk luft. Men lige lidt hjalp det desværre!

Den 8. september 2007 flyttede Takoda så hjem til Richard og Lone på Fyn, og de har lovet at passe rigtig godt på ham i resten af hans levetid, så Takoda skal ikke skifte hjem mere. De valgte at tage ham ind som tamfugl, selvom de kendte til alle vores problemer. Men hvis det ikke gik, har de muligheden for at give ham et godt voliereliv med en mage, og jeg er helt tryg ved, at han bor der nu.

OPDATERING: Det gik desværre heller ikke, at Takoda skulle være tamfugl på Fyn. Han fortsatte adfærden med at flyveangribe, og han blev derfor sat i voliere. Han kom til at bo i en voliere sammen med 2 andre solparakitter (faktisk hans brødre fra et senere kuld) samt et par amazoner. Han blev ved med at have et godt forhold til specielt Lone, så han kom altid hen til hende, når hun fodrede etc. Men en morgen kom han ikke! Det viste sig, at han lå død i sin sovekasse. Han var forblødt efter at være blevet bidt af en af amazonerne.

R.I.P. Takoda!